Livserfarne personer søges

Bliv en del af et fagligt stærkt nonprofit netværk i Hovedstaden

Er du leder eller ejerleder? Er du også træt af at spilde tiden i overfladiske, useriøse og dyre netværk. Har du ambitioner, erfaringer og energi, men savner engagerede beslutningstager, du kan dele ideer, viden og ledelsesmæssige udfordringer med?

Hvis ja, så har du det som jeg. Jeg er træt af de eksisterende netværkstilbud. Derfor tager jeg nu initiativ til etableringen af et fortroligt, og uformelt non-profit forum for beslutningstagere, hvor organisationsudvikling, gensidig sparring og konkret problemløsning, er centrale omdrejningspunkter.

Det er ikke uddannelse, alder, køn eller titler, der skal binde os sammen. Det er derimod reel viden, nærvær og vilje til at ville dele erfaringer og inspirere andre, der er vores fællesnævner.

Det er min ambition at samle en gruppe på 10-12 deltagere med livserfaringer og komplementære kompetencer, inden for personaleledelse og organisationsudvikling.

Formål

Gruppes formål er at kombinere faglig viden og åbenhed i fortrolighed. Kunne det være noget for dig? Det er et krav at du har håndteret forskellige personaleledelsesmæssige udfordringer, og at du ønsker at inspirere og dele tanker med ligesindede. Deltagerne samles geografisk i Hovedstadsområdet, og mødes ca. 3 timer kvartalsvist.

Kom med!

Hvis du vil mere end gennemsnittet, tror på rummelighed, dynamik og forskellighed så er det noget for dig. Hvis du har bevist at det at spille andre stærke, gør dig selv stærkere, så skriv dig på ventelisten i formularen herunder til næste netværksmøde opstart.

Med venlig hilsen,

DORTE LENSFELT CEO og talentspejder, House of Talents

Detaljer

Lukket for tilmelding.

Skriv dig på ventelisten i formularen.

Venteliste

Holdet er lukket for tilmelding men du kan skrive dig på ventelisten til opstart igen i foråret 2020.